Bogens udgangspunkt er, at der er behov for nytænkning i den måde, man i folkekirken går til kirketjenerne. Ikke med hensyn til arbejdsopgaver, men når det gælder det blik vi ser på dem med.
Bogen rummer tre hovedafsnit.
I den første del kommer kirketjenerne selv til orde, og med udgangspunkt i deres beretninger identificeres 8 kerneområder, man i den enkelte kirke kan se nærmere på.
I den anden del præsenteres - med udgangspunkt i Luthers lære om “det almene præstedømme” - et konkret bud på en ny ledelsesmodel for folkekirken, baseret på maksimal myndiggørelse, maksimal delering og maksimal ansvarliggørelse.
I bogens tredje del gives en lang række helt konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan man i den enkelte kirke kan overveje at tilgå kirketjenerne på en anden måde.